Forholdsregler ved brug af PID (Photoionisationsdetektor)-sensorer

PID-sensorer (fotoinonisationsdetektor) måler gaskoncentration ved at benytte ultraviolet (UV) lys til at ionisere målforbindelser. De er meget følsomme og bredt anvendt til påvisning af flygtige organiske forbindelser (VOC'er).

UV-lampen i en PID-sensor har typisk energiniveauer på 9,8 eV, 10,6 eV eller 11,7 eV. Valget af lampeenergi afhænger af den pågældende gasses ioniseringspotentiale (IP). Lampeenergien skal være højere end gassens IP for effektiv detektion. For eksempel har formaldehyd (HCHO) et IP på 10,87 eV. For at måle formaldehyd, skal der anvendes en 11,7 eV-lampe, da en 10,6 eV-lampe ikke kan detektere det.

Ved høje fugtforhold (>90 % RH) kan der dannes kondens på UV-lampens vindue, hvilket påvirker målenøjagtigheden. Derfor anvendes PID-sensorer typisk i tørre omgivelser eller er designet med fugtbeskyttende funktioner.

Eksponering for høje koncentrationer (f.eks. >1000 ppm) eller flygtige organiske forbindelser med høj kogepunkt (såsom olier, aldehyder og aromatiske kulbrinter) kan føre til akkumulering af ioniserede produkter og ikke-flygtige rester (f.eks. silikoneolie, H₂S) på UV-lampens vindue. Dette kan mindske gennemsigtigheden for UV-lys, hvilket resulterer i svækket signal, længere responstid og nedsat følsomhed. Længerevarende eksponering kan permanent beskadige UV-lampen. For at mindske forurening, reducere indvirkningen og forlænge sensorens levetid, anbefales det at bruge en pumpeprøvetagningsenhed, når der anvendes en PID-sensor.